Tjek - JO

Dicte lyder somom hun er født med en ødelagt guitar i halsen (på den gode måde!), og musikken lyder som bliver den spillet af kriminelle bonderøve.Et superflot album
 

Jyllandsposten - peter schollert

En duet med Kasper Eistrup er det vellykkede blikfang på Dictes nye, fine album.

Dansk rockmusiks Miss Attitude Dicte Westergaard Madsen arbejder med nål og tråd på sit nye album: Hun stikker, rocker og syr poetiske stemninger og glitter ind i dansk rocks store mangefarvede kludetæppe.

Officielt er der tale om et album, hvor Dicte & The Sugarbones fremstår som en fælles forretning. Men den 39-årige Dicte styrer biksen som ordsnedker, komponist og vokalist samt producer. Omkring sig har hun så et lille hårdt hold af supermusikere: multiinstrumentalist og medproducer Kæv Gliemann, Mika Vandborg på guitar og Lennart Ginman på bas.

Cd'en begynder med "Sugarbone", en rock'n'roller fra dengang mænd brugte kam. Sangen er næsten limet sammen med "A Finer Form Of Love", der veksler mellem arrogant lir og bulderbasselarm, før den sumpede og svedige "Won't Be The Same" tager over.

På disse sange fremstår Dicte urokkelig, mens hun lukker poesi og ømhed ind på albummets blikfang, duetten "Cool Winds". Det er et overraskende og vellykket vokalt møde mellem Dictes sikre sang og Kashmirs Kasper Eistrups skrøbelige vokal, som efterfølges af endnu et eftertænksomt øjeblik med "French Films", som er en funderende sang om, hvorfor man lige vælger dén partner.

Herfra er albummet et blend af ballade med f.eks. den drengede kopi af "Baby's On Fire" og så øjeblikkes pause for fart med den drømmende ballade "She Waltzes The Blade", der er godt tænkt og en smuk påmindelse om Dictes mod og placering i dansk musik.


 

Læs mere

GAFFA - Jan Opstrup Poulsen - 4 stjerner

Rockfurie på et vellykket retrotogt med et sejt spillende backingband
Sangerinden og sangskriveren Dicte er ikke typen, der befinder sig på samme sted for lang tid ad gangen. Efter den meget amerikansk inspirerede Gone To Texas er hun sprunget ud med et stramt profileret rockalbum, som hun selv ganske rammende betegner som glam-slam-garage. Inspirationerne er mangfoldige på albummet, der dog mest hælder til den rockede retro, og her står Dictes lettere arrige vokal sig rigtig godt, samtidig med at der er kommet en betydelig portion melodifylde ind i hendes sange.
Musikerne er hendes faste liveband bestående af Lennart Ginmann, Kæv Gliemann og Mika Vandborg suppleret med gemalen Laust Sonne. Og aftrykket fra privatfronten er umiddelbart ikke muligt at se bort fra, fordi Dicte & The Sugar Bones på mange måder følger de musikalske spor fra Laust Sonnes Dear.
Med et sammenspillet band er det ikke de musikalske armbøjninger, der fejler noget på albummet. Det er Dictes svaghed for at skulle prøve det hele og lidt til. Albummet har således en ganske overflødig duet med Kashmirs Kasper Eistrup, fordi det pludselig lyder af Kashmir light. Til gengæld rykkes der i en rå udgave af Brian Enos Baby’s On Fire, der også i høj grad sætter lydsporet for hele albummet. Men alligevel smelter man først helt i popballaden French Films, der er Dicte på toppen af sin melodiske ydeevne.
Det er samtidig et album, hvor man kan høre, at Dicte og band kæmper for sagen, og denne indædte appetit på musikken er med til at skærpe tonen i sangene, der giver Dictes vokal et velfortjent modspil.
 

Discografi

Fyns stifttidende - Af Simon Staun - 4 stjerner

Sød musik
At Dicte har fået en hjælpende hånd fra partneren Laust Sonne, står soleklart fra start med nummeret "Sugar Bone", der selv tidligt på året må bejle til titlen som "Årets rocksang" med sin potente guitar og klassiske "uh uh uh". Simpelthen vidunderligt enkelt og humørafsmittende. Stilen på pladen er ligefrem rocket med afstikkere i countryens afkroge og poppens ballader.

Klarest skinner sange som "Cool Winds", hvor Dicte får fornemt selskab af Kasper Eistrup i en næsten jazzet og symfonisk duet samt den mystiske "French Films", hvor Dictes hæse og sensuelle stemme hypnotiserer og sender lytteren ind i drømmerockland med lukkede øjne og veltilfredse ører.

Dette albums 10 numre er uden undtagelser sød musik i øregangen. På enkelte numre taber musikken dog pusten, og det må være den eneste anke.
 

Discografi

musik.dk - Morten Steiniche

Dicte har indspillet sit bedste og mest inspirerede album i årevis med sit faste tourband
Siden Swan Lee blev portrætteret i filmen Stjernekigger har Pernille Rosendahl været personificeringen af den autodidakte popstjerne, men faktisk har Dicte i endnu flere år styret sin karriere og med mindst lige så stor entusiasme.

Kampen for at blive hængende og få succes lader dog kun til at påvirke Dicte i positiv retning, og hendes nye album er uden tvivl det bedste og mest inspirerede fra sangerinden i mange år.

Musikalsk er vi henne i rock’n’roll-afdelingen med plads til ballader (bl.a. den meget smukke Cool Winds med Kasper Eistrup) og løsslupne sange, der er virkelig fremragende udført af Dictes faste tourband – bassisten Lennart Ginmann, den mangeårige samarbejdspartner Kæv Gliemann, guitaristen Mika Wandborg og ikke mindst Dictes husbond, trommeslageren m.m. Laust Sonne.