PRESSEN SKREV:
JYLLANDS POSTEN:
”Med "Gone To Texas" slår 37-årige Dicte godt og grundigt fast, at hun er en af dansk popmusiks
stærkeste skikkelser. Hun har med sine hidtidige albums vist sig som en nysgerrig, søgende og
selvstændig sjæl, som måske nok har været i tvivl, men hver eneste gang har formået at samle
anstrengelserne i meget iørefaldende musik med stil.
På "Gone To Texas", som udgives på eget selskab, markerer hun straks med "Make It Alright", at
hun bedre end de fleste herhjemme kan lande en intim popsang, der lyder godt, anderledes end
mainstream og befriende tjekket.
At Dicte har antennerne uden for de danske grænser fornemmer man nemt på "The Good Life", der
har samme lethed og temperatur, som man finder på engelske Blurs fremragende CD fra
forsommeren "Think Tank".
Men med medsammensvorne som Kæv Gliemann og Laust Sonne bliver Dictes forbrydelse ikke
straf, men fornøjelse, som det modtages klart og tydeligt på "My Thing", hvor hele banden løber i
hælene på Prince.”
EKSTRA BLADET:
"Dicte har fået the blues. Og det klæder hende. Men en usædvanlig funky
udgave at bluesformen, der er mere smittende end smertende. Efter mange
års spændende, men ind i mellem også lidt frustrerende (i hvert fald fra
tilskuerpladserne) rejse, virker det som om Dicte endelig har fundet en
stemme hun kan kalde sin egen. Turen mod sydstaterne startede allerede på forgængeren - den
lovende 'This Is Cool' - men her er det som om alle brikkerne falder på plads og Dicte
har fundet en skabelon, der i dén grad får det bedste frem i den 37-årige
sangerinde, komponist, producer, guitarist og arrangør...
Vitalt og skåret tæt ind til benet, men samtidig med
myriader af lækre detaljer - eksempelvis Andrea Rebekka Alsted originale
violinspil. Dicte styrer direkte mod lytterens underliv på den svingende og elegant
svajende åbner 'Make It Allright', der er karrierens hidtidige klimaks, og
selv om resten af materialet ikke helt kan matche denne stjernestund, er
der masser af andre lækre lunser spredt ud over resten af det eksemplarisk
korte album (40 medrivende minutter). This is cool. Og fuldstændig umuligt at lade være med at
svinge den dertil indrettede legemsdel til. Velkommen i Superligaen."
BERLINGSKE TIDENDE:
"Det har taget fem albums og et dramatisk stilskift, men nu har Dicte endelig fundet en musikalsk
tone, der både gør hende unik, sexet og cool (...) Det bedste ved det hele er næsten, at Dictes vokale
karakteristika mere end nogensinde kommer til sin ret. Stemmen flyder helt naturlig med den
musikalske strøm. I virkeligheden skulle Dicte have ventet en postgang med pladetitlen »This is
cool«, som hun brugte allerede for tre år siden. For »Gone To Texas« er noget så forbandet cool,
når sangene er bedst."
