------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
BERLINGSKE *****
Af Søren Kassebeer
Lennon synges suverænt på Aveny-T.....
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
GREGERSDH *****
Gregers D.Holmfeldt
SLUTNINGER kan have deres egen magi. Det har finalen i Aarhus Teaters teaterkoncert ’Imagine’. Finalen er titelmelodien, og det er pigen, vi er på fornavn med – Dicte – der synger den, så der bliver ganske stille.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
GAFFA ****
Morten Ebert Larsen
Hele holdet spiller formidabelt og synger ligeså........ Dicte, virker til at føle sig hjemme, og især hendes version af "Cold Turkey" vil noget mere.
Dicte sætter punktummet med forestillingens titelmelodi. Og sikke en slutning med en af verdens bedste sange. Det er ikke altid, man skal forstå handlingen i en teaterkoncert, men når musikken lever, som den gjorde i aften, kan man ikke andet end at blive glad.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
UNGT TEATER BLOD *****
Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen
En særlig tak til Dicte Westergaard Madsen og Kåre Bjerkø for at løfte teaterkoncertniveauet og inspirere mig i min undersøgelse af scenekunst. Lennons ”I’m loosing you” blev i denne forestilling en sublim fortolkning af nummeret i sin nærmest ”Portishead-agtige”lyd. .
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
BiBzoom *****
Julie Hugsted
”Cold Turkey” blev endnu en af Westergaard Madsen store præstationer denne aften. Der var rock, der var lys, der var smerte.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Politiken
MONNA DITHMER
Der er kanonstærke stemmer i front med den godt slidte alfahan og teaterkoncertveteran Jimmy Jørgensen og intense Dicte med den indtrængende blanding af skrøbelighed og styrke .....Det er de enkeltstående sangpræstationer, der får det hele til at løfte sig.
---------------------------------------------------------------
En ulastelig klædt nydelse
berlingske TIDENDE ***** (5/6)
Af Lars Rix, 8. august 2014
Dicte & Hempler leverede en alt for kort men forrygende intens, smuk dagdrøm af en koncert.
Det var småt med festivalgæster, der tidligt fredag eftermiddag havde fundet vej til P3-Teltet for at høre Dicte & Hempler. Synd for den koncert som de to leverede akkompagneret fornemt af guitaristen Mika Vandborg blev en både intens og smuk oplevelse, som godt kunne have fortjent et langt større publikum.
Dicte Madsen og Claus Hempler har hver for sig nogle af de mest sexede vokaler i dansk musik og sammen klæder de hinanden ypperligt. Deres nedtonede singer/songwriter-katalog er en nydelse at lytte til. Hempler er en af Danmarks allerbedste sangskrivere og Dicte en sublim fortolker og sammen med Danmarks vel nok dygtigste guitarist i Vandborg førte de tre os stilsikkert gennem lidt over en times dagdrømmeri som helt fortrængte den overflod af ølstafet og datingøgl uden for og som åbenbart er en uundgåelig del af det at være på festival i Skanderborg.
Sættet blev indledt med "Cool Winds" fra duoens album "The Dark And Stormy Sessions". Tre guitarer, to stemmer. Mere skal der såmænd ikke til og da Dicte så satte guitaren til nummeret "Gold" og fulgte op med den tunge og übersensuelle "You're The Boss" var vi i gang.
Det blev til et par afstikkere til de to sangeres eget materiale med blandt andet et nyt nummer fra Dictes kommende album og Hemplers "Let Your Straight Jacket Hang Loose" og Hempler og Vandborg alene på scenen til "Divine Superstar", men den smukkeste og mest hårrejsende oplevelse var alligevel "Want You", hvor musik og vokal gik op i en højere enhed og understregede Hemplers talent for at skrive en kærlighedssang direkte fra hjertet.
Desværre havde de tre på scenen kun fået en time stillet til rådighed og efter "Chincilla" og ekstranummeret "So So Good" fra Dictes "Gone To Texas" var en fin og ulastelig velklædt musikalsk oplevelse alt for hurtigt ovre. For min skyld kunne de godt droppe Skrillex, Deadmau5 og 90 procent af de øvrige musikprogram på dette års festival for at give noget mere plads til Dicte & Hempler. Det havde de og vi, der var så heldige at få en lille bid af kagen, fortjent.
---------------------------------------------------------------
SEX-STJERNET VOKALLIR
FYENS STIFTTIDENDE ***** (5/6)
AF SIMON STAUN, 26. JANUAR 2013
Hvorfor jeg ikke har hørt denne stjernekonstellation før, er mig en gåde. For rygtet om deres grotesk geniale samarbejde burde have spredt sig som en steppeild i løbetid. Nick Cave og Kylie Minogues parløb med " Where the Wild Roses Grow" fra 1996 virker nærmest dilettantisk i sammenligning med det niveau, det gamle kærestepar Dicte og Claus Hempler når på scenen som kolleger. Hvis deres elskov var bare halvt så intens og intim, som det de skaber sammen på scenen, har det været nærmest overjordisk.
Jeg har ikke hørt Claus Hempler live i fem år. Og han var ved at smuldre for mit indre øre. Det rettede han op på efter få toner på Posten, hvor hans stemme stod skåret i granit. Jeg har gennem de seneste år omtalt fynske Funch og Søren Huss som landets ypperste sangere.
Det må jeg trække tilbage.
Hempler er kongen. Og omtalte Nick Cave burde være villig til at give sin venstre arm for at besidde den dybde og klang, Claus Hempler konstant imponerer med.
Målløs og paralyseret sidder jeg og forsøger at konsumere hvert eneste sunget ord, han forkæler publikum med. Den kronisk sørgmodige mørkemand disker endda op med et " sprælsk" nummer med " Let Your Straitjacket Hang Loose", der i den grad klæder den ulastelig klædte crooner.
Landets fedeste
Jeg kunne skrive noget meget identisk skamrosende om Dicte, som jeg sidst oplevede i et telt ved Tusindårsskoven, hvor hun slet ikke kom til sin ret. Jeg er helt forgabt i hendes konstante skift mellem den kælne, forsigtige lillepige og den sensuelt eksplosive rappenskralde, der skriger sine følelser ud. Hendes fremragende sange " French Film" og " Place Your Hands Where They Belong" har aldrig lydt bedre end med Hempler på kor og den perfekt castede guitarist Mika Vandborg.
Han løfter samtlige sange ved at dosere sit spil helt perfekt og kun få velvalgte gange overstråle de to vokalister.
På Dictes nummer " How It's Done" akkompagnerer han på zitar, og den orientalske klang gør nummeret til en sanserig rejse, man ikke har lyst til at vende hjem fra.
Den fynske musiker Jesper Mechlenburg sørger for yderligere variation på keyboard, og fraværet af bas og trommer virker oplagt, når det netop er stemmerne, der er omdrejningspunkt. Dicte og Claus Hempler er meget vel to af rigets slankeste sangere, men til gengæld har de landets fedeste stemmer.
Hvis ikke starten af koncerten havde været lidt famlende, og hvis den irriterende, konstante støj fra en monitor var blevet elimineret, havde det kastet den sidste stjerne af sig. Dicte og Claus Hempler optræder igen på Fyn 7. februar på Tobaksgaarden.
Steppebranden er hermed antændt.